King James Version
AFR DVK
1
Then Job answered and said,
Toe het Job geantwoord, en gesê,
2
Even to day [is] my complaint bitter: my stroke is heavier than my groaning.
Selfs vandag is my klagte bitter: my slag is swaarder as my kreuning.
3
Oh that I knew where I might find him! [that] I might come [even] to his seat!
Ag, dat ek wist waar ek Hom kon vind! dat ek selfs tot sy setel kon kom!
4
I would order [my] cause before him, and fill my mouth with arguments.
Ek sou my saak voor Hom orden, en my mond met argumente vul.
5
I would know the words [which] he would answer me, and understand what he would say unto me.
Ek sou weet die woorde wat Hy my sou antwoord, en verstaan wat Hy tot my sou sê.
6
Will he plead against me with [his] great power? No; but he would put [strength] in me.
Sal Hy teen my twis met sy groot mag? Nee; maar Hy sou sterkte in my sit.
7
There the righteous might dispute with him; so should I be delivered for ever from my judge.
Daar sou die regverdige met Hom redeneer; so sou ek vir ewig van my Regter verlos wees.
8
Behold, I go forward, but he [is] not [there]; and backward, but I cannot perceive him:
Kyk, ek gaan vorentoe, maar Hy is nie daar nie; en agteruit, maar ek kan Hom nie sien nie:
9
On the left hand, where he doth work, but I cannot behold [him]: he hideth himself on the right hand, that I cannot see [him]:
Aan die linkerkant, waar Hy werk, maar ek kan Hom nie aanskou nie: Hy verberg Homself aan die regterkant, dat ek Hom nie kan sien nie:
10
But he knoweth the way that I take: [when] he hath tried me, I shall come forth as gold.
Maar Hy ken die weg wat ek neem: wanneer Hy my beproef het, sal ek uitkom soos goud.
11
My foot hath held his steps, his way have I kept, and not declined.
My voet het sy treë vasgehou, sy weg het ek bewaar, en nie afgewyk nie.
12
Neither have I gone back from the commandment of his lips; I have esteemed the words of his mouth more than my necessary [food].
En ek het nie teruggegaan van die gebod van sy lippe nie; ek het die woorde van sy mond meer geag as my noodsaaklike voedsel.
13
But he [is] in one [mind], and who can turn him? and [what] his soul desireth, even [that] he doeth.
Maar Hy is in een gedagte, en wie kan Hom verander? en wat sy siel begeer, selfs dit doen Hy.
14
For he performeth [the thing that is] appointed for me: and many such [things are] with him.
Want Hy volvoer die ding wat vir my aangewys is: en baie sulke dinge is by Hom.
15
Therefore am I troubled at his presence: when I consider, I am afraid of him.
Daarom is ek ontsteld by sy teenwoordigheid: wanneer ek dit oorweeg, is ek bevrees vir Hom.
16
For God maketh my heart soft, and the Almighty troubleth me:
Want God maak my hart week, en die Almagtige verskrik my:
17
Because I was not cut off before the darkness, [neither] hath he covered the darkness from my face.
Omdat ek nie afgesny is voor die duisternis nie, en Hy die duisternis nie van my aangesig bedek het nie.